Hvad betyder det at være tegningsberettiget i en forening?

Når man træder ind i bestyrelsen for en ejerforening, andelsboligforening, grundejerforening eller haveforening, støder man ofte på begrebet tegningsberettiget. Men hvad betyder det egentlig at være tegningsberettiget i en forening, og hvilket ansvar følger med?

I denne artikel forklarer vi, hvad begrebet dækker over, hvordan det typisk håndteres i boligforeninger, og hvad du som bestyrelsesmedlem skal være opmærksom på.

Hvad betyder “tegningsberettiget”?

At være tegningsberettiget betyder, at man har bemyndigelse til at indgå bindende aftaler på foreningens vegne. Det kan være alt fra at underskrive en kontrakt med en håndværker til at godkende banktransaktioner eller optage lån. Det er med andre ord en betroet rolle, som giver adgang til at repræsentere foreningen juridisk og økonomisk over for omverdenen.

Hvem er tegningsberettiget i en boligforening?

I langt de fleste boligforeninger er det bestyrelsen, der er tegningsberettiget – men ikke nødvendigvis alle bestyrelsesmedlemmer enkeltvis. Det er almindeligt, at foreningens vedtægter fastlægger, at foreningen kun kan tegnes af to bestyrelsesmedlemmer i forening, eller af formanden sammen med et andet medlem.

Formuleringen kan f.eks. lyde:

“Foreningen tegnes af formanden i forening med ét andet bestyrelsesmedlem.”

Denne form for fælles tegningsret sikrer, at ingen enkeltperson kan handle på foreningens vegne uden opbakning, og den beskytter mod misbrug eller fejltagelser.

Hvad skal I som bestyrelse være opmærksomme på?

Når tegningsretten fordeles, er det vigtigt at sikre, at det sker i overensstemmelse med foreningens vedtægter. I ejerforeninger uden egen vedtægt vil det skulle være i overensstemmelse med bestemmelserne i normalvedtægten.

Derudover skal man være opmærksom på følgende:

• Tegningsretten bør afspejle foreningens størrelse og organisering. I små foreninger kan det være tilstrækkeligt, at formanden tegner alene, mens det i større foreninger er en fordel med fælles underskriftsret.
• Det er afgørende, at alle i bestyrelsen kender rammerne for tegningsretten. Det skaber klarhed internt og gør det lettere at samarbejde med eksterne parter som bank, håndværkere eller administrator.
• Tegningsretten giver ikke frihed til at træffe beslutninger uden om bestyrelsen. En beslutning om fx at indgå aftale med en leverandør skal som udgangspunkt være godkendt af hele bestyrelsen, før de tegningsberettigede skriver under.

Fuldmagt og tegningsret – hvad er forskellen?

Tegningsret og fuldmagt bliver ofte forvekslet, men der er en vigtig forskel. En tegningsberettiget har en permanent bemyndigelse, som typisk er fastsat i vedtægterne. En fuldmagt derimod gives til en konkret person til en konkret handling – f.eks. til at forhandle eller indgå én bestemt aftale.

Det kan være relevant, hvis foreningen samarbejder med en professionel administrator. I så fald kan bestyrelsen udstede en fuldmagt til administratoren, så denne må foretage nødvendige dispositioner på foreningens vegne – fx at betale regninger eller underskrive serviceaftaler. Men det fritager ikke bestyrelsen for ansvaret.

Det juridiske ansvar følger med

At være tegningsberettiget i en forening er ikke kun et spørgsmål om tillid – det indebærer også et juridisk ansvar. Hvis et tegningsberettiget medlem handler uden mandat fra bestyrelsen eller tilsidesætter vedtægterne, kan vedkommende i nogle tilfælde blive personligt ansvarlig for konsekvenserne. Derfor er det afgørende, at alle i bestyrelsen er enige om beslutningerne, inden de føres ud i livet.

Det er også vigtigt, at foreningen har en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med en beslutning eller aftale.