I mange ejerforeninger, andelsboligforeninger, grundejerforeninger og haveforeninger opstår spørgsmålet, om det er muligt at kompensere bestyrelsesmedlemmer for deres arbejde – og i så fald hvordan. Må man udbetale løn? Eller er det mere hensigtsmæssigt at give et honorar? I denne artikel gennemgår vi forskellen, og hvad foreningen skal være opmærksom på, før der udbetales kompensation.
Som udgangspunkt er bestyrelsesarbejde i foreninger frivilligt og ulønnet. Det ændrer sig dog ikke sjældent, når arbejdsbyrden vokser – eller når foreningen ønsker at anerkende indsatsen i form af et økonomisk bidrag. Men uanset intentionen har det betydning, hvordan betalingen betegnes og håndteres – især i forhold til SKAT og ansvar.
Løn er en betaling, der sker som led i et ansættelsesforhold. Hvis et bestyrelsesmedlem modtager løn, skal der oprettes en ansættelseskontrakt, og foreningen bliver arbejdsgiver med alt, hvad det indebærer: indberetning til eIndkomst, indbetaling af AM-bidrag og A-skat, feriepenge, mv. Det indebærer også, at der gælder regler om opsigelse, arbejdsgiveransvar og forsikringer.
At vælge løn kræver altså, at foreningen er indstillet på at administrere et ansættelsesforhold med de forpligtelser og omkostninger, det fører med sig.
Et honorar er derimod en form for godtgørelse, som ikke nødvendigvis skaber et ansættelsesforhold. Det er en fast betaling for en indsats, typisk uden krav om arbejdstid eller konkret arbejdsydelse. Et honorar kan udbetales til bestyrelsesmedlemmer som en anerkendelse af deres frivillige arbejde, og i de fleste tilfælde vil det være skattepligtigt som B-indkomst.
Hvis foreningen vælger at udbetale honorar, skal der ikke betales feriepenge eller arbejdsmarkedsbidrag, men beløbet skal alligevel indberettes til SKAT, og modtageren skal selv betale skat via forskuds- og årsopgørelsen.
Grænsen mellem løn og honorar handler ikke kun om, hvad betalingen kaldes, men hvordan relationen er organiseret. Modtager bestyrelsesmedlemmet fast betaling for en bestemt arbejdsindsats, med faste opgaver og krav om tilstedeværelse – så taler vi om et ansættelsesforhold og dermed løn.
Derimod vil en fast årlig godtgørelse, der vedtages på generalforsamlingen, typisk blive opfattet som et honorar – især hvis der ikke er tale om konkrete krav om arbejdstid eller faste ydelser. Det er også her de fleste boligforeninger vælger at placere sig, hvis de ønsker at anerkende indsatsen i bestyrelsen uden at etablere et arbejdsgiverforhold.
Uanset hvilken model der vælges, er det vigtigt, at beslutningen træffes åbent og godkendes på generalforsamlingen, så der er gennemsigtighed omkring udbetalingerne. Det bør også fremgå af referatet, hvem der modtager hvad, og på hvilket grundlag.
Derudover skal foreningen være opmærksom på følgende:
Det kan være en god idé at søge rådgivning fra en professionel administrator eller revisor, så man undgår uheldige konsekvenser.
Der er forskel på at give løn og at give honorar til et bestyrelsesmedlem – både juridisk og skattemæssigt. I ejerforeninger, grundejerforeninger, haveforeninger og andelsboligforeninger vil honorar ofte være den enkleste og mest fleksible løsning, hvis man ønsker at kompensere frivillige for deres indsats. Det kræver dog stadig, at man som bestyrelse sætter sig ind i reglerne og sikrer, at alt håndteres korrekt og gennemsigtigt.
Hos Foreningsvirke rådgiver som en del af vores faste administrationspakke om alt fra økonomi til vedtægter og bestyrelsesarbejde. Vi hjælper jer med at finde den rigtige løsning for netop jeres forening – og hjælper med udbetlaingen af både honorarer og løn.
.svg){kind=icon}