Hvad er forskellen på en ejerforening, andelsboligforening og grundejerforening?

Hvis du sidder i bestyrelsen for en boligforening – eller overvejer at engagere dig – er det vigtigt at kende forskellen på de forskellige foreningstyper. Selvom ejerforeninger, andelsboligforeninger og grundejerforeninger på overfladen ligner hinanden, er der afgørende forskelle, både juridisk og økonomisk. Denne artikel giver dig et klart overblik.

Ejerforening – når man ejer en lejlighed

En ejerforening består af ejerne i en ejendom opdelt i ejerlejligheder. Det kan fx være en klassisk etageejendom med femten lejligheder, hvor hver ejer selv har skøde på sin bolig.

Hovedtræk ved ejerforeninger:

• Ejeren ejer sin lejlighed fuldt ud og har tinglyst ejerskab.
• Fællesarealer og bygningen administreres gennem ejerforeningen.
• Beslutninger træffes på generalforsamling, og der betales fællesudgifter efter en vedtaget fordelingsnøgle.
• Der gælder særlige regler i ejerlejlighedsloven, og foreningen er juridisk forpligtet til at eksistere.

En ejerforening har typisk en bestyrelse, der står for drift, vedligeholdelse og administration – evt. i samarbejde med en ekstern administrator.

Andelsboligforening – fælles ejerskab med individuel brugsret

I en andelsboligforening ejer beboerne ikke deres bolig direkte. I stedet ejer foreningen hele ejendommen, og hver beboer ejer en andel og har brugsret til en bestemt bolig.

Hovedtræk ved andelsboligforeninger:

• Beboeren ejer en andel og har ret til at bruge en bestemt bolig.
• Det er foreningen – og ikke det enkelte medlem – der ejer ejendommen.
• Økonomien er fælles, og vedtægterne regulerer fx salg, lån og vedligehold.
• Priser på andele er underlagt regler og værdiansættelser.
• Foreningen er typisk reguleret af andelsboligforeningsloven og egne vedtægter.

Bestyrelsen har en central rolle i driften, da økonomiske beslutninger – fx lån til renovering – har direkte konsekvens for alle medlemmer.

Grundejerforening – fælles administration af private arealer

En grundejerforening er typisk organiseret omkring et villakvarter eller et område med parcelhuse eller rækkehuse. Her ejer medlemmerne deres grund og bolig, og foreningen står for fællesarealer og fx private veje.

Hovedtræk ved grundejerforeninger:

• Medlemmerne ejer hver deres matrikel.
• Foreningen administrerer fællesarealer som veje, stier, grønne områder og belysning.
• Der er ikke én samlet bygning, men et geografisk afgrænset område.
• Medlemskab kan være frivilligt eller pålagt via tinglysning eller lokalplan.
• Foreningen er reguleret af egne vedtægter – der findes ingen særlig lovgivning som for ejer- og andelsforeninger.

Grundejerforeningens bestyrelse har især ansvar for praktiske forhold som drift, vedligehold og opkrævning af kontingenter.

Hvilken type forening har du med at gøre?

Er du i tvivl om, hvilken type forening du er en del af, kan du starte med at:

• Læse foreningens vedtægter.
• Undersøge, om du har skøde eller andelsbevis.
• Se, hvordan beslutninger træffes, og hvem der ejer hvad.

Det har stor betydning for både bestyrelsens ansvar og beboernes rettigheder.

Forskellene kort opsummeret

Foreningsvirke hjælper alle boligforeningstyper

Uanset om du sidder i bestyrelsen for en ejerforening, andelsboligforening eller grundejerforening, har du ansvar for drift, økonomi og samarbejde. Hos Foreningsvirke hjælper vi boligforeninger med professionel administration, gennemsigtighed og digital struktur – skræddersyet til jeres behov og foreningstype.